top of page

Anne-mette Højfeldt 
Fysiurgisk hesteterapeut

Book tid på SMS  60166095 

Heste massage_edited.jpg

Har din hest brug for hjælp

Læs mere om symptomerne her:
Hvis din hest har svært ved at lave sideførende bevægelser kan det være pga. ubehag enten ved at krydse over fortil eller bagtil. Er det fortil kan det f.eks være pga. en låst skulder, som gør abductionen svær. Det kan også være pga. en låsning i første costae (ribben), en af de nederste cervicalhvirvler (hals) eller et låst brystben (sternum), som medvirker at pectoral muskulaturen spænder op og igen vil hesten ikke have lyst til at gøre brystfanget større ved at føre benet til side.
Er det bagi hesten spænder op ved de sideførende øvelser kan det typisk være pga. en låst hofte (art. coxae). Hesten vil mange gange også være svær at rense hove på, da den ikke vil have lyst til at få benet op og ud i en abduktion (dvs. op og ud til siden). Her kan et godt råd være at holde hoven så tæt på jorden som muligt og undgå at trække benet for meget tilbage og ud, indtil den er rettet i ledet.

Skridter din hest kortere med det ene bagben eller forben frem for det andet, eller oplever du taktfejl under ridningen er der flere forskellige mulige årsager til dette symptom. Der kan være tale om en fremføringshalthed pga. f.eks. en kodeleds forvridning, eller et sår, sur stråle, knogleforandringer mm., men det er ofte grundet restriktioner i bevægeapperatet. Er problemet i forparten kan det skyldes de årsager der står beskrevet i første afsnit samt låsninger i knæ (carpus), kodeled (art. metacarpophalangeae) og skulderblad (scapula). Er problemet i bagparten kan det skyldes tilsvarende problemer i kodeled ( art. Metatarsophalangeae), has (tarsus), knæ (art. Genus), bækkenet (pelvis) eller korsled (art. Sacroiliaca), samt muskulære restriktioner.
Er din hest svær at stille er det typisk pg.a. problemer i nakke/hals regionen, men det kan også være grundet tandspidser eller et forskubbet tungeben.
 
Har du problemer i galoppen
Kan du nikke genkendende til et eller flere symptomer?

  • Galoperer med samlede bagben

  • Changerer bagtil

  • Skrifter ikke rent i changementerne til den ene side

  • Bukker i galop

  • Går krydsgalop

  • Vil ikke anspringe på den ene volte

  • Springer ikke igennem i galoppen
     

Har du problemer i skridt og trav
Kan du nikke genkendende til et et eller flere symptomer?

  • Svær at få til at lave overtrædning i de sideførende øvelser til den ene side?

  • Skridter  kortere med det ene bagben eller forben frem for det andet?

  • Bøvl med at stille min hest til den ene side?

  • Taktfejl under ridningen?

  • ”Taber” et bagben når jeg skridter eller laver overgange?

bottom of page